Søndag den 9.november 2025
Evangelium Lukas 20
Spørgsmålet om opstandelsen
Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.«
Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for ›Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud‹. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.
PRÆDIKEN ”At leve dette liv”
”Hvad nu hvis?” I kender sikkert alle de her spekulationer eller samtaler hvor vi siger ” Hvad nu hvis...” og så forestiller vi os alt muligt og umuligt, så bekymreringerne hober sig op, så vi tager sorgerne på forskud og så fjerner vi os skridt på skridt mere og mere fra virkeligheden. ”Hvad nu hvis” er spekulationernes holdeplads.
Det er sådan en samtale Jesus er endt i i dagens evangelium med sedukæerene, en jødisk sekt der var aktiv på Jesu tid . En konservativ gruppe med status ved templet i Jerusalem. Det er disse magtfulde mænd, der stiller Jesus spørgsmålet
”Hvad nu hvis....” Dagens evangelium er en forunderlig historie om en ordudveksling ,ja en diskussion mellem Jesus og sædukæerne, der stiller deres indviklede spørgsmål, for at tirre og lave lidt sjov med Jesus og troen på opstandelsen og det evige.
Så de stiller dette underfundige spørgsmål: hvad nu hvis.... hvad nu hvis en mand har en bror der er gift men broren dør barnløs. Ifølge datidens love skulle manden så gifte sig med hansbrors enke og skaffe sin bror afkom på den vis.
Men hvad nu hvis der var 7 brødre. Og nu giftede først den anden, så den trejdie, så den fjerde, så den femte, så den sjette og ja den syvende sig med kvinden uden at efterlade sig børn. Tilsidst døde også kvinden.... hvem af dem skal så være gift med hende i himlen. Vil hun være i himlen med 7 ægtemænd?
Det er jo lige ved at jeg ikke ville synes det var himmerige at skulle være gift med 7 mænd, men... lad nu det ligge. Men jeg synes faktisk at kvinden har fortjent at komme i himlen fordi hun har udholdt at være gift med 7 mænd og blev behandlet som en vare der kuknne købes, arves og gives videre ligesom en kamel. Hvad nu hvis det stadig var sådan og vi levede efter biblens gammeltestamentlige love om ægteskab......
Hvad nu hvis.... spørgsmål som disse er jo ren spekulation og kan næsten sammenlignes med konspirations teorier, hvor alle mulige og umulige scenarier opstilles og afprøves.
Problemer med disse spekulationer om dette og det hinsides liv, er jo at man er mere optaget af alt det der kunne ske istedet for det der sker lige her og nu. Det som du kan se med dine øjne, forstå og føle med dine sanser og som kræver din handling.
Sidst jeg var ved min søde frisør Emily var den 31. oktober.
Dvs det var Halloween. Alle de søde frisører på salonen var klædt ud som hekse med strittende hår, søde flagremus, uhyggelige tvillinger fra filmen ”the Shining” eller sprællevende uhyggelige spøgelser.
På denne dag havde vi en lidt sjov samtale mellem frisøren og præsten. En samtale om ”Hvad nu hvis”.
Min frisør fortalte om hendes familie med onkler og tanter, uenigheder og forskelligher, som vi alle kender til i familiens skød. Hun fortalte om en dyb splittelse i hendes familie, der skyldtes religion eller rettere fortolkning af religion. Hun er ud af en jødisk slægt men er opdraget frit til selv at tage stilling og med stor respekt for egen and andres religion. Hendes ene onkel derimod havde vendt ryggen til jødedommen, havde fundet Jesus og var nu en ivrig Born again Christian.
Ved enhver mulig og umulig lejlighed lod han hans egen hellighed skinne igennem med slet skjult fordømmelse af de andre, der ikke deler hans tro. Han var sikker på at hvis de mødtes ved himmerigets port, ville han komme ind men alle andre være fortabte i mørket. Nok at du være uenige, men hvis du dybest set tager patent på din egen frelse og andres dybe fortabelse, så ville Jesus nok sætte dig på plads. For hvad nu hvis.... alle de små fejl blev husket, alle de gange hvor du dømte andre istedet for at hjælpe eller fejre livet.... hvad nu hvis du tog fejl?
Nogle gange kan vi have så travlt med andre og deres frelse, at vi går helt forkert i troen.
Nogle gange kan vi have så travlt med at forestille os, bekymre os eller lave skrækscenarier at vi glemmer livet her.
Nogle gange kan vi være så bange for døden, at vi glemmer at leve.
Nogle gange gør vi os så mange mulige og umulige tanker om det evige liv, at det timelige liv bliver en parents.
Det har lige være Halloween og dermed også Allehelgen hvor vi her i kirken mindes vore døde med kærlighed og håb. Det fik mig til at tænke på et herligt digt som Benny Andersen har skrevet, der omhandler de døde, der dog er sprællevende hos os:
Benny Andersen fortæller i digtet "Noget at leve op til" 1993 om, hvordan nogle af hans bedste venner er døde - "sprældøde"! Og de er netop "sprældøde", fordi han jævnligt kommer i tanke om deres holdninger, værdier og måder at være på. De lever videre i hans bevidsthed og er en kilde i hverdagen til både latter og visdom.
Noget at leve op til !
Jeg tæller ikke ligefrem mine døde
noterer mig bare at tallet stiger støt
men hvad er døde tal
mod sprældøde venner.
Jeg har ikke noget imod de døde
nogle af mine bedste venner er døde
det påfaldende er blot deres
usvækkede livskraft
modsat adskillige nulevende som er
mere døde end levende
jeg kender flere uafdøde
som keder mig til døde
mens de rigtige døde, de professionelle,
har det med at gå igen
på uventede tidspunkter
blander sig i alt
sætter skub i en kedelig samtale
får syrener til at blomstre midt om
vinteren.
Jeg frygter ikke de døde
jeg frygter mere de levende
som godt kan ta livsmodet fra mig,
men de døde gir mig oplevelser for livet.
Benny Andersen.
Hvad nu hvis.... vi lader frygten ligge og istedet fryder os over at vi kan have vore døde sprældøde familiemedlemmer og venner hos os sammen med alle vore levende familiemellemer og venner her i livet.
Vi har så travlt med at trække streger og sammenligne, måle og veje... men måske er livet og evigheden netop de kræfter der giver os styrke til at tro og håbe, til at leve dette komplicerede og dog dejlige liv, til at tro på lyset selv midt i november mørket.
Hvad nu hvis.... vi koncentrede os om at leve dette liv, her og nu, med hinanden med kærlighed, omsorg og tilstedeværelse.
Hvad nu hvis... vores tro på evigheden farver vores liv her med dybe minder, gode samtaler og livsmod.
Hvad nu hvis... vi vælger at male dagene med alle palettens farver, med solens gule skin, med håbets grønne farve, med himlens lysende blå og vælge lyset frem for skyggen, mørket og frygten.
Amen.